PH 3/2 Akademi lysekrone

PH 3/2 Akademi lysekrone

by Henrik Bondtofte on 11/06/2012

PH 3/2 Akademi er en smuk og majestætisk lysekrone. En lysskulptur. En rigtig PH klassiker. Akademikronen er designet med tre selvstændige tre-skærms glaslamper og bærer PH’s umiskendelige fingeraftryk. Lampen er yderst eftertragtet og pynter uanset hvor den benyttes som lysekrone.


Samarbejdet med Louis Poulsen
Lamperne fra PH har for længst opnået særstatus indenfor dansk design. Det nære forhold mellem PH og belysningsvirksomheden Louis Poulsen Lighting har bidraget positivt til PH-lampens udbredelse, og i dag er PH’s produkter en integreret del af Louis Poulsen Lightings identitet.

Samarbejdet med Louis Poulsen omkring de fantastiske lamper varede i mere end 40 år. Et samarbejde der begyndte helt tilbage i 1925 og varede til 1967 hvor Poul Henningsen døde.

Dansk design når det er bedst
Poul Henningsen arbejdede livet igennem på at optimere lyset, forbedre sine PH-lamper og videreudvikle sit banebrydende design.

PH-lamperne er nøje gennemtænkt og intet er overladt til tilfældighederne.
Kombinationen af skærmene, antallet af skærme og placeringen i forhold til hinanden, materialer af skærmen opalglas og i metal. Alle den slags detaljer optog ham.

PH’s kreativitet, sammenholdt med hans teorier om belysning, er det der gør PH-lamperne til noget ganske enestående. Den rette belysning er en effektiv måde at fremhæve genstandene i et lokale. Det forstod Poul Henningsen. Med PH 3/2 Akademi har belysningen samtidigt fået et fuldendt æstetisk udtryk.

Udformning
PH 3/2 Akademi lyser op i mere end en forstand. De tre PH 3/2 pendler på Akademikronen sidder på en smuk konsol i højglansforkromet aluminium.

PH 3/2 Akademi er som resten af PH’s tre-skærms lamper designet ud fra den unikke teori om, at lamper og belysning skal afgive et smukt og blændfrit lys, der tillader farverne at træde naturligt frem. Og det gør PH 3/2 Akademi til fulde.

PH 3/2 er en såkaldt “skæv” model. Overskærmene på hver af de tre pendler er ca. 30 cm. i diameter og har underskærme fra den “hele” men mindre PH 2/2 model.

Akademikronen er lanceret i 2000 i den form, som vi kender i dag og er en del af PH 3/2 serien.

{ 1 comment… read it below or add one }

Pedro Ferreira august 27, 2012 kl. 5:03 pm

Hej, tror jeg, dette stykke er meget smukt og meget slående. Jeg har set nogle smukke ting, som har været godt Ai med dette. Jeg foreslår du tage et kig, håber du lide det.
http://www.delightfull.eu/suspension/brubeck_unique_hanging_lamp.html

Svar

Leave a Comment

Previous post:

Next post: