Post image for Koglen af Poul Henningsen

Koglen af Poul Henningsen

by admin on 27/10/2011

Koglen er en af vor tids største ikoner indenfor lamper, den har et karakteristisk look som ikke er til at tage fejl af og udstråler kvalitet og sans for detaljer. Koglen er ikke bare en almindelig lampe men en lampe med et absolut unikt og særpræget look, som lampedesignere verden over har forsøgt at gøre efter uden held. Manden bag Koglen er dansk Poul Henningsen, der udover Koglen har stået bag nogle af Danmarks mest kendte designs til dato.

Farver og varianter

Koglen fås i fire forskellige størrelser og tre forskellige farver, farverne strækker sig over hvid, rustfrit stål og kobber. Kobberversionen er uden tvivl den mest kendte version af Koglen. De fire forskellige størrelser bærer målene 48, 60, 72 og 84 CM. Prisen på Koglen i de forskellige størrelser passer meget godt med CM målet som fingerregel.

Poul Henningsen og Koglen

Poul Henningsen er født i 1894 og døde i 1967. I 1957 blev han kontaktet af Eva og Niels Koppel, som gav ham den fornemme opgave at stå for belysning til den nye Langeliniepavillon i København. Poul Henningsen gik derefter i gang med at skabe hvad vi i dag kender som måske den mest ikoniske lampe til dags dato, Koglen. Men Poul Henningsen startede ikke på bar bund, da han gik i gang med arbejdet på Koglen og det er da også det der forklarer hvordan Koglen kun et år efter bestillingen blev lagt, var klar til produktion. Koglen er nemlig bygget på baggrund af hans skitser fra Septima lampen som tager udgangspunkt i hvad vi kender som hans klassiske skærmlag.

Hvad mange ikke ved er at Koglen som udgangspunkt kun blev lavet i tre forskellige størrelser, den mindste Kogle kom først på markedet 2004, da efterspørgslen på lampen var så stor at det kunne bistå en helt ny produktion. Den mindre lampe passer bedre ind i almindelige private boliger, på grund af størrelsen, hvor det i praksis er de færreste der har plads til at have den 84 centimer store Kogle hængende over spisebordet.

Specielt lys

En af de unikke funktioner ved Koglen er at det er umuligt at blive blændet af lyset, ligegyldigt hvor fra du kigger på en Kogle. Skærmene dækker totalt for det skarpe lys og sørger for at lampen kun reflekterer det nødvendige lys ud som kan oplyse en hel stue. Det er de 12 gange 6 blade der sørger for den unikke dirigering af lyset.

Hvor køber man en Kogle billigst?

Eftersom at Koglen er 100% håndlavet, hvor hvert enkelt blad tjekkes igennem i hånden, er det meget sjældent at man kan finde en Kogle billigt. Når man køber en Kogle køber man en arkitekturklassikker uden lige, et ikon som de fleste vil kunne genkende med det samme.

Den største chance for at få en Kogle til en god pris, er ved at tjekke Internetauktioner som Lauritz.com, eller følge med i magasiner som DBA og Guloggratis.dk.

Relaterede artikler:

  1. Poul Henningsen Skal man beskrive lysmageren, arkitekten, den dygtige revykunster og filminstruktøren Poul Henningsen med ét ord, må det nok være ’multitalent’....

Leave a Comment

Previous post:

Next post: